Del 3: Et helt nyt fælles vi

Del 3: Et helt nyt fælles vi
Lille klode
Del 3: Et helt nyt fælles vi

Apr 21 2021 | 00:14:18

/
Episode 3 April 21, 2021 00:14:18

Hosted By

Jacob Knudsen

Show Notes

Velkommen til tredje del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.

Om lidt skal I høre den tredje sang i værket. Det er sangen Et helt nyt fælles vi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Hvis dette er tingenes tilstand på den lille klode, gad vide om der har været en anledning hvor vi kunne have valgt anderledes og ændret det?

 

To citater: 

“Der må have været et øjeblik, i begyndelsen, hvor vi kunne have sagt ...nej. Men på en eller anden måde missede vi det.”

“På den måde må der også have været et tidspunkt hvor vi kunne have sagt ja...altså til noget andet. Det missede vi så også”.

Det første er skrevet af Tom Stoppard i et teaterstykke om Rosenkrans og Gyldenstjerne, to sidefigurer i Hamlet. Det hed Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde og er egentlig ganske muntert, sit tema taget i betragtning. Det sidste er skrevet af mig. Primært fordi jeg både er pessimist og uforbederlig optimist. Det vil sige, egentlig er jeg lidt pessimistisk, men når noget bliver pessimistisk, føler jeg en stor trang til at være optimist. Mens for meget optimisme, ja...

Så det store spørgsmål der brænder på i min trodsigt optimistiske hjerne, nu hvor det hele er lidt pessimistisk, er om det så er for sent? Er det for sent eller er det stadig muligt at ændre tingenes tilstand?

Kan jeg lære at læse mulighederne, så jeg ved hvad det rigtige valg er?

Jeg kunne slå plat eller krone, som Gyldenstjerne gør en hel scene igennem i Tom Stoppards stykke. 

Eller jeg kunne skrive en sang om håb og ønsket om et nyt fællesskab.

Dette er håbet...

 

  1. Vers:

Den gamle verden

har nye mål

men kan vi leve op til

dens ambitioner?

 

Og kan alle få

en rolle her?

Eller sprænges vi til

atomer?

 

Bridge:

Nogle søger nye vinde

Andre søger sammen

I fællesskaber

uden mål og ramme

men alle drømmer

om at skabe...

 

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

 

  1. Vers:

Miljø og venlighed

Lyder godt

og kan skabe håb

og fælles glæde 

 

Men kan vi løfte

mere bæredygtighed

eller blir det verdens

ende.

 

Bridge:

Isen føles usikker

når man bevæger sig ud

mellem svære valg

og håbløse bud

på den drøm vi har

om at skabe...

 

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

 

  1. Vers:

Men den nye verden

kigger frem

fra sit skjul

lidt op af bakken

 

og mellem træerne

tændes bål

der lyser op 

over fjorden

 

Bridge:

Så hvorfor egentlig ikke?

Hvad kan der ske?

Hvis vi finder sammen

og begynder at se

den drøm vi har

om at skabe...

 

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

 

Other Episodes